Opgaver i BroBizz A/S

  • Del
  • Print
BroBizz parkering

BroBizz A/S er stiftet pr. 1. november 2008 som et helejet datterselskab under Sund & Bælt Holding A/S og med en bestyrelse sammensat af repræsentanter fra ledelserne i de to broselskaber; Øresundsbro Konsortiet og Sund & Bælt Holding A/S.

Selskabets formål

Selskabet har til formål at varetage forretningsudvikling med fokus på at anvende BroBizz’en som betalingsmiddel for bl.a. parkering, adgangskontrol, brændstof/bilvask og andre transportrelaterede betalingsydelser.

Et væsentligt fokusområde er øget convenience for de ca. ¾ million BroBizz-kunder i primært Danmark og Sydsverige, som efterspørger tillægsydelser, der gør det nemmere at være bilist eller vognmand.

Som eksempler på sådanne udviklingsområder kan nævnes muligheden for at kunne parkere med BroBizz i Københavns Lufthavn - nemt & bekvemt - samt sikre en nem og hurtig adgang for lastbiler til Dansk Supermarkeds lagre, der samtidig letter vognmanden for en administrativ byrde.

Fremtidige udviklingsområder

BroBizz A/S vil fremover arbejde for at kunne tilbyde kunder løsninger baseret på BroBizz’en, der gør det nemmere at være bilist og selskabet vil således fortsat bidrage til at øge væksten inden for transportrelaterede betalingsydelser med fokus på parkering, adgangskontrol, betaling for brændstof/vask og relaterede områder.

Desuden ønsker selskabet at bidrage til at øge anvendelsen af EasyGo i Norden og Europa.

Læs mere

Læs mere om EasyGo på EasyGos hjemmeside