Stine Raaschou, Driftssupport, Jernbanetekniske anlæg

  • Del
  • Print
Stine
Mit Job

I min funktion som Driftssupporter hos A/S Storebælt, har jeg 2 hovedarbejdsområder. Planlægning og logistik i forbindelse med arbejdet på jernbanen og support på Storebælts vedligeholdssystem (Maximo), både internt til driftslederne og eksternt til vores entreprenører.

Min hverdag er varieret og mit ansvarsområder spænder vidt. Fra planlægning af vedligeholdsarbejder på Storebælts 25 km lange jernbane del, over uddannelse og support af brugere af vores webbaserede vedligeholdssystem, til opgaver med fremstilling af fotos/skitser og præsentationer samt tilsyn/eftersyn på vores konstruktioner.

Min Karriere i A/S Storebælt

I juli 2003 havde jeg min første arbejdsdag hos A/S Storebælt, som teknisk assistent i en ny stilling. Jeg skulle indgå i den funktion der stod for vedligehold af den tekniske dokumentation, dvs. tegninger, procedurer og instrukser, kvalitetsstyring samt diverse arkivdatabaser.

Jeg søgte min nuværende stilling som driftssupporter i sommeren 2008, da jobbet blev slået op internt. Jeg så det job som en rigtig god mulighed for, at fortsætte i firmaet med nye spændende og udviklende opgaver.

I øjeblikket er vi i en opstartsfase. Her udvikler vi nye arbejdsværktøjer til planlægning, logistik og rapportering på Jernbanen. Det er en spændende fase, hvor jeg kan bruge min ”optjente” viden samtidig med, at jeg skal sætte mig ind i nye ting og ind imellem også bruge mine kreative evner.

På sigt har jeg planer om at udvide min viden omkring SQL-databaser og programmering, samtidig med at jeg skal øge mit kendskab til jernbaneteknik.