Optagelse af lån
Anlægsbyggerierne for A/S Storebælt, A/S Øresund og Øresundsbron finansieres via optagelse af lån på de inden- og udenlandske kapitalmarkeder. Disse lån tilbagebetales over tid via vejindtægter fra Storebæltsbroen og Øresundsbron, samt vederlag fra Banedanmark for benyttelse af baneforbindelserne.
Lån optaget af A/S Storebælt og A/S Øresund er garanteret af den danske stat. Lån optaget af Øresundsbro Konsortiet (den juridiske enhed, der låner penge til Øresundsbron) er garanteret solidarisk af den danske og svenske stat. Øresundsbro Konsortiets lån har en AAA-vurdering fra Standard & Poor's.
Daglig finansforvaltning
Finansafdelingen i Øresundsbron varetager den daglige finansforvaltning for A/S Storebælt og A/S Øresund (ejet af Sund & Bælt Holding A/S). Låneoptagelsen for disse to selskaber er garanteret af den danske stat og er således indirekte kreditvurderet som Kingdom of Denmark (Aaa fra Moody's og AAA fra Standard & Poor's).
Både Øresundsbro Konsortiet og A/S Storebælt har et indenlandsk svensk MTN-program