Sund & Bælts opgaver

  • Del
  • Print
opgaver sundogbaelt

Sund & Bælt Holding A/S varetager som moderselskab den overordnede styring af aktiviteterne i de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, Sund & Bælt Partner A/S og Femern A/S.

Sund & Bælt er samtidig det operative driftsselskab for både A/S Storebælt og A/S Øresund, og træffer derfor alle beslutninger vedrørende de to datterselskaber. Finansforvaltningen i relation til A/S Storebælt og A/S Øresund varetages sammen med Øresundsbro Konsortiet.

Sund & Bælt koncernens opgaver er at:

  • Drive og vedligeholde vejforbindelsen på Storebæltsbroen
  • Opkræve betaling fra bilister på Storebæltsbroen
  • Virke som udsteder af betalingsmidler (BroBizz)til brug i brugerbetalt infrastruktur
  • Overvåge og vedligeholde Storebælts jernbanestrækning
  • Drive og vedligeholde havneanlæg i Odden‚ Ebeltoft‚ Spodsbjerg og Tårs
  • Drive og vedligeholde Øresundsmotorvejen
  • Drive og vedligeholde Sprogø Havmøllepark
  • Opkræve betaling af Banedanmark for råderetten over Øresundsbanen på Amager samt for jernbaneanlægget over Storebælt
  • Varetage det delvise ejerskab af Øresundsbro Konsortiet
  • Forvalte og sikre tilbagebetaling af A/S Storebælts og A/S Øresunds gældsportefølje
  • Udføre bygherrerådgivning i relation til store og primært internationale infrastrukturprojekter på forretningsmæssigt grundlag
  • Femern A/S er ansvarlig for projektering og forundersøgelser og forberedelser i relation til kyst-til-kyst-forbindelsen i forbindelse med den faste forbindelse over Femern Bælt.
  • A/S Femern Landanlæg er ansvarlig for koordineringen af projekteringsarbejdet for den faste forbindelse over Femern Bælt bestående af kyst-til-kystforbindelsen og de danske landanlæg
 

Øresundsbron

Læs mere om Øresundsbron