Delårsrapport: Afdæmpet trafikvækst i første halvår

  • Del
  • Print

Tilbage

26.08.2008

Trafikken på broerne over Storebælt og Øresund stiger fortsat, men væksten er i det seneste halvår aftaget noget i forhold til sidste år.

I årets første seks måneder er antallet af biler i forhold til samme periode sidste år vokset med 4,6 pct. på Storebælt og med 10 pct. på Øresund. Sidste år på dette tidspunkt var vækstraterne næsten dobbelt så store.

Togtrafikken over Øresund er i perioden steget med 17 pct., mens den på Storebælt er steget med knap 3 pct. Antallet af togpassagerer påvirker ikke Sund & Bælts regnskab, idet Banedanmark og Banverket betaler et fast, årligt beløb for brug af baneforbindelserne.

Omsætningen fra biltrafikken er steget i næsten samme takt som antallet af biler, selv om forskelle i gennemsnitspriser og trafiksammensætning fra år til år bevirker, at omsætning og trafikvækst ikke altid følges ad.

På Storebælt er indtægterne fra vejtrafikken således steget med 4,1 pct. til 1.155 mio. kr. og på Øresund med 10 pct. til 468 mio. kr.

- Resultatet viser et overskud på 44 mio. kr. før finansielle værdireguleringer og skat, og det er på niveau med vores forventninger. For andet halvår venter vi dog, at den generelle samfundsøkonomiske udvikling med faldende konjunkturer vil dæmpe væksten yderligere og dermed påvirke vores samlede årsresultat, siger adm. direktør i Sund & Bælt, Leo Larsen.

Det stigende renteniveau har medført, at Sund & Bælts renteomkostninger i første halvår er steget med 37 mio. kr. i forhold til sidste år. Sund & Bælts samlede gæld i A/S Storebælt og A/S Øresund udgør ca. 40 mia. kr.

Uroen på de finansielle markeder og udviklingen i inflationen skyldes bl.a. de stigende olie- og fødevarepriser. Dette ventes yderligere at påvirke Sund & Bælts finansieringsomkostninger negativt i det kommende halvår, idet 25 pct. af låneporteføljen består af inflationsindekserede lån. Forventningen om en fortsat lavkonjunktur i andet halvår medfører også lavere forventninger til udviklingen i trafik og indtægter end ved årets indgang.

På baggrund af halvårets resultat nedjusterer Sund & Bælt forventningerne til koncernens samlede resultat for 2008 fra 155 mio. kr. til 0 kr. før finansielle værdireguleringer og skat.

Resultat for Sund & Bælt koncernen 1. januar – 30. juni 2008

Mio. kr.

2008

2007

Indtægt, vej (Storebælt)

1.155

1.109

Indtægt, jernbane (Storebælt og Øresund landanlæg)

404

394

Andre indtægter, herunder havneafgifter

23

19

Indtægter i alt

1.582

1.522

Driftsomkostninger

- 207

- 195

Afskrivninger

- 361

- 451

Resultat af primær drift

1.014

876

Renteomkostninger

- 970

- 933

Resultat før værdiregulering

44

- 57

Værdiregulering *)

781

1.468

Resultat før andel fra Øresundsbron

825

1.411

Øresundsbrons resultatandel

114

326

Resultat før skat

939

1.737

Skat

- 235

-634

Resultat efter skat

704

1.103

Koncernens regnskab inkluderer resultaterne for de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, Femern Bælt A/S og Sund & Bælt Partner A/S samt for den danske halvdel af Øresundsbro Konsortiet, der står for driften af Øresundsbroen.

*) Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter ændringer i værdien af de finansielle aktiver og passiver til deres markedsværdi. Det vil sige den værdi, de på det givne tidspunkt har i markedet, hvis de skulle handles. Værdireguleringen har ikke nogen effekt på virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld.

Biltrafik over broerne 1. januar – 30. juni 2008

 

Storebælt

Øresund

Antal biler

pr. dag

 

2008

 

2007

 

Vækst

 

2008

 

2007

 

Vækst

 

Personbiler

 

25.390

 

24.143

 

5,2 pct.

 

17.598

 

15.913

 

10,6 pct.

 

Lastbiler

 

3.512

 

3.494

 

0,5 pct.

 

960

 

935

 

2,6 pct.

 

Busser

 

80

 

85

 

- 6,1 pct.

 

130

 

148

 

  - 12,3 pct.

 

I alt

 

28.982

 

27.722

 

4,6 pct.

 

18.687

 

16.996

 

10 pct.

 

Tilbage