Vestas leverer de syv store møller, som tilsammen danner Sprogø Havmøllepark. Møllerne er placeret parallelt med Østbroen nord for Sprogø på en ret linje med en indbyrdes mølleafstand på 450 meter. De er malet i en lys grå farve, der er tilpasset Storebæltsbroens arkitektur og sikrer, at de falder naturligt ind i omgivelserne.
Møllerne er af typen V90 - 3.0 MW
Sikkerhed
Møllerne er udstyret med synkroniseret, blinkende lys på naceller og rækværk, som skal sikre fly- og skibssikkerheden i Storebælt omkring mølleparken.
Fra montering til grøn energi
- Møllerne forbindes med 10 kV søkabel, der er gravet en meter ned under havbunden
- To stk. 10 kV kabler føres i land på Sprogøs nordlige spids til en samlehytte
- Et landkabel sørger for, at den producerede el kommer til en teknikbygning og videre til en transformer på Sprogøs sydside.
- I transformeren hæves spændingen inden strømmen - via eksisterende 60 kV kabler – overføres til transmissionsnettet på Fyn.
Strøm til 16.000 parcelhuse
- Hver mølle kan yde 3 megawatt. Parkens samlede effekt vil ved fuld last være 21 megawatt
- Den forventede årlige produktion er 66 mio. kWh, svarende til det årlige elforbrug i mere end 16.000 parcelhuse
Så store er de
- Navhøjde: 70 meter
- Vingelængde: 44 meter
- Rotordiameter: 90 meter
- Hastighed: 8,6 – 18,4 omdrejninger pr. minut
- Vægt pr. mølle: 219 ton