Sund & Bælts politik for samfundsansvar (CSR) tager udgangspunkt i vores værdigrundlag. I politikken henvises der til nogle af Sund & Bælts øvrige politikker, hvor vores holdninger er yderligere uddybet.
Social ansvarlighed
Sund & Bælt støtter og respekterer de internationale menneskerettigheder inklusive arbejdstagerrettighederne (se Global Compact principperne 1-6)
Sund & Bælt forpligter sig til at:
· Overholde internationale menneskerettigheder i alle virksomhedens aktiviteter. Dette sikres ved løbende at udvikle og forbedre vores kapacitet og evne til at løfte opgaven proaktivt
· Løbende identificere områder hvor vores virke og unikke kompetencer kan bidrage positivt til bæredygtig social udvikling i samfundet
· Opstille mål og handlingsplaner for det kommende års indsats
· Opretholde en åben dialog med væsentlige interessenter og årligt at rapportere på det sociale ansvar
Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø under UNGC princip 1 er ét eksempel på vores politikker og tiltag indenfor social ansvarlighed. Det er således Sund & Bælts overordnede mål at opretholde et sundt og sikkert arbejdsmiljø uden arbejdsulykker for såvel medarbejdere som samarbejdsparter, der arbejder på vort anlæg og i vore kontorer.
Det er Sund & Bælts holdning, at alle skal føle et ansvar for eget og andres arbejdsmiljø, og at vi derigennem opnår en arbejdsplads, hvor alle trives og føler sig sikre. Det er således alles forpligtelse gennem proaktiv adfærd at forebygge fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer.
Se i øvrigt Sund & Bælts Arbejdsmiljøpolitik og Personalepolitik
Miljømæssig ansvarlighed
Det er vores grundlæggende værdi og holdning at vise ansvar for de miljø- og klimamæssige påvirkninger, som Sund & Bælts aktiviteter giver anledning til. Det er Sund & Bælts politik gennem en proaktiv indsats at forebygge og minimere miljøpåvirkninger fra selskabets aktiviteter (se Global Compact principperne 7-9)
Sund & Bælt vil bidrage til at opfylde de mål, som samfundet stiller på miljøområdet, ved at sikre at trafikafviklingen på selskabets anlæg og selskabets drift og vedligehold gennemføres under størst mulig hensyn til virkningen på det omgivende miljø.
Det er Sund & Bælts politik gennem en proaktiv indsats at forebygge og minimere miljøpåvirkninger fra selskabets aktiviteter. Se i øvrigt vores miljøpolitik.
Økonomisk ansvarlighed
Sund & Bælt tror på at social, miljømæssig og økonomisk ansvarlighed er et strategisk valg, der sikrer at vores forretning er sund også på længere sigt.
Økonomisk ansvarlighed har betydning for virksomhedens legitimitet, konkurrenceevne og profitabilitet og er således fundamental for den langsigtede drift af vores forretning (se Global Compact princip 10)
Sund & Bælt forpligter sig til at:
· Løbende identificere områder hvor vores virke og unikke kompetencer kan bidrage positivt til bæredygtig økonomisk udvikling i samfundet
· Arbejde på løbende at forbedre vores økonomiske resultater ved at sætte høje mål for vækst- og værdiskabelse og levere konkurrencedygtige resultater på disse områder
· Fortsat at anvende en nul-tolerance politik i relation til korruption, bestikkelse og pengeafpresning
· Arbejde for at forbedre vores kapacitet og evne til proaktivt at undgå korruption i alle dens former
· Opretholde en åben dialog med interessenter og årligt at rapportere på vores økonomiske ansvar og resultater