Broløbet Storebælt 2014

  • Del
  • Print

Tilbage

26.06.2013

Sæt X i kalenderen og find løbeskoene frem. Den 13. september 2014 lyder startskuddet igen til løb over Storebæltsbroen.

Kommuner og foreninger på tværs af bæltet vil endnu en gang skabe rammerne for afvikling af det store motionsløb.

Ligesom ved de tidligere løb på broen, bliver der tale om et professionelt og veltilrettelagt arrangement med alle sikkerhedsforanstaltninger i orden- og med løbetrøje, medalje og forplejning til alle deltagere under løbet. Løbet starter i Korsør og har mål i Nyborg.

Broen vil være åben for biltrafik under hele arrangementet. Tidspunktet for løbet er fastlagt ud fra hensynet til trafikafviklingen.

Et broløb for ’oplevelsesløbere’

Detailplanlægningen er allerede gået i gang, siger Per Hansen og fortæller, at foreningerne i Korsør og Nyborg i samarbejde med Slagelse og Nyborg Kommune og Sund & Bælt arbejder på at sammensætte et spændende program målrettet ”oplevelsesløberen”.

Rigtig mange løbere er fascineret af Storebæltsbroen, og det er arrangørernes mål at skabe en unik helhed, hvor oplevelsen er i centrum både før, under og efter løbet.  

Per Hansen tilføjer, at det er sjette gang, at der arrangeres motionsløb på broen. Det første løb foregik i 1997, da Vestbroen var bygget færdig og klar til togtrafik. Hver gang Storebæltsbroen har dannet rammen, har løbere fra hele Danmark bakket op. Løbet var i 1998, 2005, 2008 og 2011 Danmarks største ½-maraton – i 2014 får 12.000 løbere mulighed for at krydse Storebælt. 

Tilmeldingen til Broløbet Storebælt 2014 starter den 13. september 2013 via løbets hjemmeside: www.brolobet.dk

Der vil løbende blive sendt information ud omkring broløbet. 

Flere oplysninger

Hvis der ønskes flere oplysninger kan man kontakte:

Nyborg Gymnastik- og Idrætsforening

Korsør Atletik og Motion

Per Hansen på PH@regionsjaelland.dk

Tilbage

Sund & Bælt bruger cookies til at forbedre brugerens oplevelse og til at indsamle statistik.   Accepter cookies  |  Læs mere