Ledelsesberetning

Sund & Bælt Partner A/S yder bygherrerådgivning vedrørende infrastrukturprojekter i ind- og udland.

Blandt de opgaver, som Partner i 2007 har været involveret i, kan nævnes Citytunnelen i Malmø, finansierings- og organisationsmodeller vedrørende et vejtunnelprojekt på Færøerne og en ny, kombineret broforbindelse over Donau på grænsen mellem Rumænien og Bulgarien.

Sund & Bælt Partner A/S bistår Københavns Kommune med bygherrerådgivning vedrørende Nordhavnsvej mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavnsområdet.

Desuden varetager Sund & Bælt Partner A/S finansforvaltning for Arealudviklingsselskabet I/S og Metroselskabet I/S. 

Aktivitetsniveauet har været noget højere end i 2006 og driftsindtægter er således steget fra 4.424 t.kr. til 6.514 t.kr. i 2007.

Årets resultat udgør et overskud på 653. t.kr., hvilket er 317 t.kr.  bedre end i 2006. For 2007 var budgetteret med et overskud på ca. 315 t.kr.

Egenkapitalen er positiv med 8.640 t.kr.

Selskabet er ikke omfattet af statsgaranti.


Udskrift fra Sund & Bælt Partner A/S, Årsrapport 2007