Den faste forbindelse over Femern Bælt er nu tættere på det første spadestik, end projektet nogensinde har været før. Der er fra september i år minister-signaturer på den dansk-tyske traktat, så nu mangler Folketingets og Forbundsdagens endelige godkendelser, som ventes i løbet af det kommende års tid.

Projektet udføres i samarbejde mellem Danmark og Tyskland, men danskerne har påtaget sig at stå for selve kyst-kyst-forbindelsen plus de danske landanlæg. Det vil sige projektering, anlæg, drift og finansiering. En bro er den foretrukne tekniske løsning med en sænketunnel som alternativ. Tyskland står selv for opgraderingen af de tyske landanlæg mellem Lübeck og Puttgarden.

En bro-forbindelse ventes at koste ca. 33 mia. kr. i 2008-priser. Heraf ventes EU at støtte med mindst ti procent. De danske landanlæg ventes at koste ca. 9 mia. kr. Brugerne, altså bilister og togoperatører, skal betale for at benytte forbindelsen, og prisen for en personbil over broen kommer til at ligge omkring 430 kr. (2008 prisniveau) svarende til billetprisen med færge Rødby – Puttgarden. Tilbagebetaling af projektets omkostninger ventes at kunne ske på cirka 30 år.

Før projekteringsarbejdet for alvor sættes i gang, skal Folketinget ratificere traktaten, hvilket sker i forbindelse med vedtagelse af en projekteringslov. Den forventes fremsat inden jul. Imens indledes drøftelser med de mange tyske og danske myndigheder om tilrettelæggelsen af myndigheds-godkendelsesprocessen, herunder miljø­vurderingen af projektet.

For at Tyskland kan ratificere traktaten skal den forelægges begge kamre i det tyske parlamentariske system – Forbundsdagen (Bundestag) og Forbundsrådet (Bundesrat). Derfor er behandlingen en smule mere indviklet end i Danmark. Forbundsstatens Transportministerium i Berlin udarbejder forslag til en ratifikations-lov, som forventes forelagt for regeringen i begyndelsen af 2009, hvorefter regeringen fremsætter lovforslaget i Parlamentet. Herefter undergår lovforslaget en lovbehandling svarende til den normale procedure.

Omdrejningspunktet for brobyggerne de næste par år er myndighedsgodkendelsen, herunder ikke mindst VVM-undersøgelserne, det vil sige vurderingen af projektets virkninger på miljøet. Miljøet er meget højt prioriteret i projektet, og der er netop indgået kontrakter med en række rådgivere, som over de næste ti år skal undersøge miljøet og sammen med ingeniørerne medvirke til at sikre, at konsekvenserne for miljøet minimeres. Fokus er rettet mod projektets virkninger på vandgennemstrømning, biologiske forhold, herunder fuglelivet, fisk og fiskeri, sæler, marsvin og anlæggenes udformning i områderne, hvor den faste forbindelse tilsluttes landanlæggene i Rødby- og Puttgarden-området.

Når miljøkonsekvenserne er kortlagt og de miljømæssige betingelser er fastlagt i samarbejde med de danske og tyske myndigheder, vil Folketinget behandle en anlægslov, som fastlægger anlæggets linjeføring og tekniske udformning. Anlægsloven ventes at blive fremsat og behandlet omkring 2012 med henblik på, at det første spadestik vil kunne tages kort tid herefter.

Den faste forbindelse er et projekt af internationale dimensioner, og derfor har Femern Bælt A/S for nylig udvalgt en række internationale konsortier, der skal konkurrere om at blive tekniske rådgivere for projekteringen. Opgaven er delt, så der bliver én rådgiver for broløsningen og én for tunnelprojektet. Begge tekniske projekter skal indgå i VVM-undersøgelserne, men det er kun det ene – bro eller tunnel – der vil blive gennemført.