Der er ingen der holder i en kø i myldretiden for sjov. Det er det nødvendige transportarbejde, der er tale om, og det lider under kapacitetsproblemerne på vejnettet. Vognmænd må skære ned på det antal ture en vogn kan nå om dagen, med økonomisk tab som resultat. Og pendlere skal stå endnu tidligere op for at komme på jobbet til tiden, og det går ud over familielivet.

Trafikarbejdet på det danske vejnet er på cirka 20 år vokset med 50 pct. Den manglende kapacitet på vejene står derfor øverst på listen over de væsentligste udfordringer i den betænkning, regeringens Infrastrukturkommission udgav i januar 2008, og som udgør grundlaget for regeringens kommende trafikinvesteringer.

En gennemsnitsdansker bruger i sit liv mere tid på transport end på at gennemføre sin folkeskoleuddannelse, og de danske husholdninger anvender i gennemsnit 15 pct. af deres indtægter til transport. Det er mere, end vi bruger på at købe fødevarer, ifølge kommissionens betænkning.

"Hvordan skal vognmændene forklare deres kunder, at produktiviteten ikke går opad, men nedad på grund af trængsel i trafikken, siger cheføkonom Ove Holm i Dansk Transport og Logistik.

"Vi kan tage et eksempel med en vognmand på Sjælland, der helst skal køre fire rundture pr. lastbil til København om dagen for at opfylde sine ordrer. En rundtur bør vare to timer, men nu varer den helt op til tre timer, og derfor kniber det med bare at gennemføre tre ture dagligt, siger Ove Holm.

Dyrere at holde stille end at køre
Vi står i en situation, hvor udgiften til brændstof er overhalet af omkostningerne ved trængsel, viser en opstilling fra DI Infrastruktur. På fem år er de årlige omkostninger for en typisk pendler, som pendler 20 km om dagen i en mindre familiebil, vokset med ca. 1.400 kr., mens den tid pendleren spilder på grund af øget trængsel i samme periode er vokset med 2.400 kr. om året.

For erhvervslivet er det endnu dyrere. For en håndværker i en varebil med et kørselsbehov på 100 km dagligt er udgiften til brændstof øget med 6.404 kroner om året i løbet af de fem år.

Og omkostningen ved den øgede spildtid som følge af trængsel er opgjort til 18.800 kroner.

"Det er helt afgørende, at vi får infrastrukturen højere op på velfærdsdagsordenen, siger Michael Carlsen, chef for DI Infrastruktur. Trængsel er lig med tidsspilde, og det er dyrt for samfundet, erhvervslivet og familien Det drejer sig om at have tid til familien, ikke om at stå endnu tidligere op for at slippe for at sidde i kø, hvis man skal nå sit job til tiden. Vi ser jo dårligt nok vores børn, og det går ud over velfærden.

Et eksempel fra Vejdirektoratet dokumenterer, at en pendler på vej til København i morgenmyldretiden bruger over tre gange så lang tid på at køre de ca. 17 km mellem Farum og Utterslev Mose, som uden for myldretiden. Udenfor myldretiden vil turen tage 10 minutter. I morgenmyldretiden kl. 7.30 stiger køretiden til 25 minutter, og hvis pendleren vil være 95 pct. sikker på at nå frem til tiden i morgenmyldretiden, skal han afsætte 35 minutter til samme tur.

Intelligente veje og trængselsafgifter
I Finansloven for 2007 var der afsat 2,2 milliarder koner til anlæg af nye veje, og 1,1 mia. til vedligehold, så det er ikke, fordi der ikke bliver gjort noget for at forbedre forholdene i trafikken. Men trafikanterne oplever ikke de lokale forbedringer som det store spring fremad i forhold til at forbedre de overordnede trafikforhold.

"Der findes ikke nogen enkel og smertefri løsning, siger seniorforsker Mogens Fosgerau, som forsker i transportøkonomi på instituttet DTU Transport på Danmarks Tekniske Universitet.

"Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv må man for det første vurdere gevinsterne ved et tiltag i forhold til omkostningerne. Det er urealistisk at forestille sig, at man kan fjerne alle trængselsproblemer. Han peger på en række virkemidler, der kan være med til at mindske problemerne.

"For det første kan vejnettets kapacitet forbedres. Imidlertid er det sådan, at kapaciteten er dyrest, hvor problemerne er størst Løsningen er derfor ikke blot at bygge flere og bredere veje, der kan være meget bedre økonomi i at bygge mere intelligente veje, hvor en kombination af trafikinformation og signaler kan være med til at dosere trafikken og få mere trafik igennem på den samme (dyre) asfalt.

Alternativerne kan forbedres. Den kollektive trafik kan aflaste vejene, men om det er effektivt i forhold til prisen afhænger meget af, hvor og hvilken form for kollektiv trafik, der er tale om.

"Endelig kan trængselsafgifter være med til at reducere trafikken, når trængslen er værst, og de giver et overskud, som kan bruges til at sænke andre skatter. Tricket er, at skat på noget godt (fx arbejde) afløses af skat på noget dårligt (trængsel). Samfundet som helhed vinder, men ikke bilisterne som gruppe, siger Mogens Fosgerau.