Omvendt rundvisning
Hvordan er livet langs Lufthavnsdiget
I løbet af de kommende år vil et nyt dige gradvist tage form på det østlige Amager for at beskytte den kritiske infrastruktur i området mod ekstreme stormfloder og oversvømmelse.
For øjeblikket er Sund & Bælt ved at gennemføre miljøkonsekvensvurdering af diget, og i den forbindelse er det vigtigt for os at lære mere om livet i de områder, hvor diget forventes at skulle ligge.
Derfor vil vi gerne invitere alle interesserede borgere med på en såkaldt omvendt rundvisning. Til rundvisningen går vi en tur sammen, hvor vi håber, at de fremmødte borgere vil ”vise os rundt” og dele deres tanker og historier om livet i de områder, vi besøger.
Sund & Bælt har på nuværende tidspunkt planlagt to ture med en fastlagt rute, men flere kan komme til.
Tur 1: Livet i Ullerup
Tirsdag den 5. maj kl. 16.30
Mødested: Peter Gård, Tømmerupvej 272b. Mødestedet ligger ud mod det åbne land (se billede nedenfor). Der vil være skiltning fra Tømmerupvej. Fra mødestedet går vi en tur i området omkring Ullerup.
Tur 2: Livet i St. Magleby
Onsdag den 6. maj kl. 16.30
Mødested Museum Amager, Nordre Kinkelgade 18a, 2791 Dragør
Fra mødestedet går vi en tur gennem St. Magleby.
Bemærk at vi mødes ved museets administrationsbygninger på Nordre Kinkelgade og ikke på selve museet.
Det er muligt at deltage, selvom man ikke er så godt gående. Sund & Bælt byder på en forfriskning efter gåturen. Du behøver ikke at tilmelde dig, men kan blot møde op på mødestedet.
Oversigt
Tidligere arrangementer
Borgermøde
I forbindelse med idéfasehøringen afholdt Sund & Bælt d. 3. december 2025 borgermøde om projektet. Her orienterede vi om projektet og det arbejdet med miljøkonsekvensvurderingen, af Lufthavnsdiget, der skal sikre kritisk infrastruktur som lufthavnen, Øresundsforbindelsen og Øresundsbanen på det sydlige Amager.
Læs mere om borgermødet og se optagelsen fra mødet her.
Læs pjecen, der blev udgivet i forbindelse med idéfasen her.
Idéfasen
Fra 20. november 2025 til 19. december 2025 gennemførte Sund & Bælt en idéfase, hvor borgere, myndigheder, organisationer, virksomheder og andre interessenter fik mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til projektet.
Idéfasen gav naboer og borgere, der kender til lokalområdet, mulighed for at bidrage med vigtig viden og gode idéer til projektet.